Kombineret tog & cykelrute!

En tur med udsigt så langt øjet rækker

En kombineret tog og cykel oplevelse
Oplev denne egns smukke landskaber ved at løse billet fra Lemvig til Thyborøn, medtag cyklen og stå af i Vrist på tilbagevejen. En timebillet til Thyborøn koster 34,- kr og cyklen kan medtages gratis.

Hvis man nu mangler en cykel, så er der en løsning på det problem. Vi har nemlig opfordret den meget nærliggende og foretagsomme cykelforretning "Cykelmads" om at leje cykler ud. Du kan du leje en cykel hos "Cykelmads", som bor næsten dør om dør med stationen.

Den samlede længde på ruten er 22 km

Ruten tilbage til Lemvig er på 22 km og går fra Vrist mod Vejlby, Strande, over bakken ved Engbjerg kirke, ad en grusvej til Klinkby. Derefter over hovedvejen til Tørring Kirke, Geller Odde, Vinkelhage og til slut ender man ved havnen i Lemvig. Det er en motionstur med stigninger og masser af udsigt

Vi står af i Vrist!

VLTJ turen Thyborøn og retur til.......... ...........trinbrættet i Vrist

Ca 50m fra trinbrættet mod nord, kan man se Danmarks dyreste flagstang. Den står midt i vejen. Kommunen ville have fjernet flagstangen for at føre en vej ind mod sommerhusene. Men ejeren af flagstangen ville nu ikke frivillig pille sin flagstang ned og hele problemet endte i retten, hvor kommunen tabte sagen og måtte betale omkring 70.000 kr i sagsomkostninger. Benyt også lejligheden til et kik på skulpturen ned til stranden. Den hedder "Bølgen" og er udført af Eigil Vestergård fra Lemvig (1989)

Stranden ved Vrist er bred og indbydende. Men vi skal jo cykle og starter turen ved at køre til højre mod Vejlby. Hvis man vil have lidt væske med på turen, kan man få "tanket op hos købmand Hans P. Lilleøre. Købmanden ligger til højre lige inden man kører ud af Vrist

Det første stykke er meget fladt og man kan se langt på vejen mod Vejlby. Læg mærke til de mange stråtækte huse der er bygget og renoveret. Husets beboerne sørger også for at fuglene kan få en bolig. Her er det et "rækkehus" til 5 familier, som kan ses lige foran.
Efter 1.6 km er vi i Vejlby, med store kolonier af sommerhuse spredt ud over landskabet. Vejen vi kører på hedder Strandvejen

Når vi nærmer os Strande kører vi over en å og nu skifter vejen navn og hedder Harboørevej!!!

Vi har nu kørt 4,6 km og er nået til Strande og skal til venstre af Engbjergvej mod Thyborøn

Køer med egen bolig!!!!

På vej fra Strande imod Engbjerg Kirke støder man på en usædvanlig familie. En flok køer har fået deres egen bolig med terrasse og egen opvarmning, hvis man skal tro de 2 skorstene, der stikker og gennem taget. Lige efter skal vi til at trampe i pedalerne. Der kommer en kort men kraftig stigning. På toppen kan man se de store flade vidder.

Turen fortsætter mod Engbjerg Kirke

Engbjerg Kirke fra 1600 tallet, med værker af Niels Bjerre inde i kirken, men kirken er som regel aflåst for publikum. Ærgerligt for hans værk er værd at se. Uden for kirken er der pragtfuld udsigt mod vest i klart vejr.

Efter Engbjerg Kirke begynder det at gå op og ned Det kan man konstatere når man vender blikket tilbage. Vi er nu på toppen af den næste ryg

Nu nærmer vi os nogle vældige "svulstige" toppe i landskabet, som mest af alt ligner gravhøje på stribe. Her støder vi på et uforståligt paradoks. Man må ikke få lov til at tage dem nærmere i åsyn.

Der er en ubeskrivelig udsigt fra disse toppe, som i virkeligheden gemmer på et bunkeranlæg fra 2. verdenskrig. Men for at komme dem nærmere, skal man køre ned af en privat vej.
Ejeren af vejen, ønsker ikke hverken gående, cykler eller biler på vejen. Det er en stor synd, for det er en af de absolut bedste udsigtspunkter på denne tur. Kunne man få adgang til grusvejen, kunne man komme ud til den meget trafikerede Lemvigvej (513) og børnefamilier på cykel, skulle kun køre få hundrede meter hvor der ikke er cykelsti.
Men da adgang til den private grusvej er udelukket, skal man fortsætte af Engbjergvej ud til Lemvigvejen og svinge til højre. Som sagt er det en meget trafikeret vej og det går op ad bakke, så pas på børnene de ca 6-700 meter, til vi skal krydse Lemvigvejen for at nå til næste udsigtspunkt.
Ejeren af vejen og Lemvig Kommune burde kikke nærmere på dette paradoks. Dette vejproblem burde kunne løses på den ene eller anden måde.

Lige op over bakken, dukker det et skilt op visende vej til Hygum kirke og udsigtspunkt.
Tag en lille pause på udkikspunktet og nyd den flotte udsigt (Hygum bakker).
Udsigtspunktet selv er kunstigt anlagt, hvis indre gemmer på en drikkevandsbeholder, idet man ikke kan indvinde vand på Haboøre tange. Området er rig på gravhøje. Fra udsigtspunktet kan man tælle 36 i alt, hvoraf de 27 er fredede.
På grund af den gode oversigt, anlagde værnemagten en stærk befæstning der, som de kaldte for "Höhe 57". Disse bunkere, blev anlagt tæt ved gravhøjene, for at skjule befæstningen

For ikke at komme tilbage på Lemvigvejens manglende cykelsti, kan du fortsætte hundrede meter længere frem og dreje til højre af Ellemosevej, som ender nede på Lemvigvejen, hvor cykelstien mod Klinkby starter. I Klinkby skal vi svinge til venstre. (Houvinkelvej) mod Hygum kirke. Vi er godt halvvejs nu gennem cykelruten, men nu begynder også de lange seje stigninger

Vi kører nedad et stykke vej, forbi gården Vester Houvinkel ... og drejer til venstre ad Stigårdsvej

Derefter til højre af Kobberholmvej og så går det opad mod Hygum kirke Stadig opad og på denne strækning får man brug for alle cyklens gear.

Fra Hygum kirke er der også en rigtig god udsigt ind mod Lemvig fjord
Vi kører forbi Hygum kirke ved at dreje til venstre ad Gelleroddevej og snart går det nedad igen

Ligeud mod Gellerodde og så snart vi når frem til en større bebyggelse, svinger vi til højre mod Lemvig og Vinkelhage. Slutningen af turen går igennem et meget smukt landskab

Den sidste del følger vi fjorden ind mod Lemvig og må snart erkende, at Lemvig er et lille smørhul i den danske natur

Inden vi når Lemvig, kommer vi forbi museet for Religiøs Kunst. Overfor ude i vandet ligger kunstværket "Havfugle" af Peder Laursen.

Når vi når ind til byen, svinger vi til højre og skal igennem "serpentiner svingene", gennem VLTJ broen og oppe på toppen svinger vi til venstre ind til jernbanestationen, hvor vi startede fra.