Aa-mølle

-en sjælden kulturhistorisk perle (7,9 km)

Aa-mølle ligger på rute 565, få km uden for Humlum mod Lemvig og er en sjælden kulturhistorisk perle af en fuld funktionsdygtig mølle. Der er fri entre og fra den 3. Søndag i Juni måned til den 1. Weekend i september kan man se møllen i drift.
12 møllersvende kører da møllen mellem kl 14.00 - 16.00.

Aa-mølle blev opført 1495 idet Ribe Stift mente at et nærliggende kloster, Gudum Kloster, skulle have en mølle. En stormflod i 1838 medførte en flytning af møllen i 1839 til den nuværende plasering.

Aa-mølle har 2 store skovlhjule, som kunne startes hver for sig og som leverede drivkraften til møllernes kværne m.m.

Tænderne på de store gravhjul var meget udsatte for råd. Blev derfor smurt med oksetalg, fordi det bevarer egetræ bedst.

"Søleblok". De store skovlhjul havde et ud- eller indvendigt stenleje. Oprindelig lagde man et stykke "tælle" (flæsk) over de fire akselender på søleblokkene. I dag smøres de med konsistensfedt.

I møllen står en oprindelige gamle senge med halm og olmerdunsdyne. Man må gerne afprøve sengen, det skulle være noget af en oplevelse at ligge i en halmseng!!
Træskoerne foran sengen har en speciel historie fra stormfloden, idet møllerkonen en morgen vågnede ved at det bankede mod sengen en kold januarnat. Det var træskoerene, som flød i det oversvømmede værelse og som vækkede hende.

Den store lodrette aksel kaldes for vællen. Det store stjernehjul øverst på vællen fungerer som en slags kraftudtag. Kværnen til højre består af "kuben", "stolen", "rysteren", "støvkarret" og 2 møllesten (kværnestenene). Kun den øverste sten drejer rundt. Kornet blev hældt i "kuben" øverst på kværnen.

Kube til "triøre", som stod nede i stueetagen. Denne tragt bruges til korn, som skulle renses i "triøren"
Triøren består af blæser, renser og sorterer og fungerede ved at ukrudtfrø blev blæst af kornet, samt sortere de små frø fra, som ikke kunne bruges som sædekorn

Den anden kværn på Aa-mølle, drevet af det foreste skovlhjul Skrivebord, som tilhørte Mads Qvist Hansen, som ejede Aa-mølle 1894 - 1918

Romersk drev. Dette er et sidedrev på gravhjulet, som her fungerer ved at skabe udveksling til Gruben (th) også kaldet for en skallekværn, som skulle bruge en høj hastighed. Denne form for romersk drev kan kun ses et par steder tilbage i Europa. I dag vil man nok undre sig over, hvor stor en mekanik man måtte tage i anvendelse for at drive en kværn af den størrelse!!!!

tv: Vægten. Et 100gr lod på den lille vægtplade, svarede til 1 kilo på den store vægtplade.
200 pund = 100 kilo = 1 tønde
25 pund = 12,5 kilo = 1 skæppe Sækkevogn blev brugt når sække med korn blev kørt fra lagerrummet til møllen. Til højre er der en "harrestol", som blev brugt når mølleren skulle skærpe leen.

Melsigte. Det fine brødmel blev taget ud fra højre og affaldsproduktet kom ud i bunden til højre. Fra et skod til venstre kunne usigtet mel tages ud. Drev til valsen, som blev trukket direkte fra stjernehjulet. Her valsede man havre til hestefoder.


Aa-mølle ligger på rute 565, få km uden for Humlum mod Lemvig og er en sjælden kulturhistorisk perle af en fuld funktionsdygtig mølle. Der er fri entre og fra den 3. Søndag i Juni måned til den 1. Weekend i september kan man se møllen i drift. 12 møllersvende kører da møllen mellem kl 14.00 - 16.00. Aa-mølle blev opført 1495 idet Ribe Stift mente at et nærliggende kloster, Gudum Kloster, skulle have en mølle. En stormflod i 1838 medførte en flytning af møllen i 1839 til den nuværende plasering.



Aa-mølle har 2 store skovlhjule, som kunne startes hver for sig og som leverede drivkraften til møllernes kværne m.m.
	Tænderne på de store gravhjul var meget udsatte for råd. Blev derfor smurt med oksetalg, fordi det bevarer egetræ bedst.

"Søleblok". De store skovlhjul havde et ud- eller indvendigt stenleje. Oprindelig lagde man et stykke "tælle" (flæsk) over de fire akselender på søleblokkene. I dag smøres de med konsistensfedt.

I møllen står en oprindelige gamle senge med halm og olmerdunsdyne. Man må gerne afprøve sengen, det skulle være noget af en oplevelse at ligge i en halmseng!! Træskoerne foran sengen har en speciel historie fra stormfloden, idet møllerkonen en morgen vågnede ved at det bankede mod sengen en kold januarnat. Det var træskoerene, som flød i det oversvømmede værelse og som vækkede hende.

Den store lodrette aksel kaldes for vællen. Det store stjernehjul øverst på vællen fungerer som en slags kraftudtag. Kværnen til højre består af "kuben", "stolen", "rysteren", "støvkarret" og 2 møllesten (kværnestenene). Kun den øverste sten drejer rundt. Kornet blev hældt i "kuben" øverst på kværnen.

Kube til "triøre", som stod nede i stueetagen. Denne tragt bruges til korn, som skulle renses i "triøren" Triøren består af blæser, renser og sorterer og fungerede ved at ukrudtfrø blev blæst af kornet, samt sortere de små frø fra, som ikke kunne bruges som sædekorn

Den anden kværn på Aa-mølle, drevet af det foreste skovlhjul	Skrivebord, som tilhørte Mads Qvist Hansen, som ejede Aa-mølle 1894 - 1918

Romersk drev. Dette er et sidedrev på gravhjulet, som her fungerer ved at skabe udveksling til Gruben (th) også kaldet for en skallekværn, som skulle bruge en høj hastighed. Denne form for romersk drev kan kun ses et par steder tilbage i Europa. I dag vil man nok undre sig over, hvor stor en mekanik man måtte tage i anvendelse for at drive en kværn af den størrelse!!!!

tv: Vægten. Et 100gr lod på den lille vægtplade, svarede til 1 kilo på den store vægtplade. 200 pund = 100 kilo = 1 tønde 25 pund = 12,5 kilo = 1 skæppe	Sækkevogn blev brugt når sække med korn blev kørt fra lagerrummet til møllen. Til højre er der en "harrestol", som blev brugt når mølleren skulle skærpe leen.

Melsigte. Det fine brødmel blev taget ud fra højre og affaldsproduktet kom ud i bunden til højre. Fra et skod til venstre kunne usigtet mel tages ud.	Drev til valsen, som blev trukket direkte fra stjernehjulet. Her valsede man havre til hestefoder.