Bremdal lokalhistorie
I

"Før og nu"
i billeder & tekst


Bremdal bebygges i 50'erne

Bremdal har en spændende fortid, som målt i år ligger meget tæt på nutiden, men målt i materiel velfærd ligger meget langt tilbage.
Fra 1948-49 og langt op i 50'erne var Bremdal et nybyggerområde og det var ikke velhavere, som slog sig ned her. Det var almindelige mennesker med beskedne indtægter. De fleste var stræbsomme og byggede selv hus i deres fritid, anlagde haver o.s.v. Men der var også folk, som havde slået sig til tåls med tingenes tilstand og boede i udrangerede jernbanevogne, simple havehuse og lign. I 1952 var der således 122 indbyggere i Bremdal, 1955 var det steget til 294, 1960 var der 375 indbyggere fordelt på 98 husstande i 1960.
1990 var befolkningstallet steget til 1500 indbyggere.

Der var klondyke-agtige tilstande i 50'erne og man så ned på Bremdal beboerne. Børnene blev mobbet i skolen af både elever og lærere.
Grundpriserne var gunstige for køberne. En grund kostede 60 øre pr. kvadrat-alen og der var vand tilsluttet grunden, men ikke kloakeret. Man benyttede sivebrønde i stedet. Det var der nogle af beboerne der var utilfredse med, men kommunen ville ikke bevilge penge til kloakering.

Så fik nogle af beboerne en fiks ide. Vandværket havde nemlig en utæt underjordisk vandtank, som man ikke længere benyttede fordi der sivede overfladevand ned i den. En vandprøve fra beholderen blev sendt ind til amtet, som omgående slog alarm. Så kom der gang i kloakeringen. Amtet fik kun at vide, at det indsendte var en vandværksprøve. Og det var jo rigtigt nok. At vandværksvandet var tip top vidste man godt fra tidligere prøver, men det holdt man mund med indtil kloakeringsarbejdet var sat på de kommunale budgetter.

Et godt indtryk af forholdene får man, når det fortælles at taxichaufførerne i Struer dengang forlangte betaling forud, hvis man skulle køre en tur til Bremdal. At låne penge i banken for at købe sig et hus i Bremdal var så at sige umulig, selv langt op i 70'erne.

Selv om Bremdalbeboernes tilværelse nok har været barsk i de første år, så står den for mange af dem i et lidt romantisk skær i dag. Der var andre værdier end de rent materielle der talte dengang. Tilværelsen var så barsk, at man var nødt til at hjælpe hinanden og det gjorde man så.

Øverst tv: Sønnen Marius Hersom boede i det lille hus til venstre, skurene i midten var "staldbyg-
ningen". Den sjippende unge dame hed Irma og blev senere fru købmand Bred. Bygningen bagved er Fasanvej 18
Nederst tv: Valdemar Hersom på "mælketur"
Til Højre: Valdemar Hersom på høstarbejde foran bebyggelse på Fasanvej 31 .

Vognmand Valdemar Hersom og hesten "Musse" går igen i alle beretninger. Det var ham man tyede til, hvis man skulle have lidt hjælp med at flytte tømmer, mursten eller hente sand nede ved stranden, eller hvis der skulle fyldes noget på vejene. Betalingen fandt man ud af og ikke altid i penge. Man byttede med gl. jern, tømmer, kartofler m.m. Vennerne betalte lidt, de andre en del mere.

Købmand Breds forretning ca 1958.

Det gule hus tilhørte Viggo Bojsen, som hentede sine mursten på en affaldsplads ved Østre Strand. Huset er opført med dobbelt mur, men Bojsen havde ikke nok mursten. Det løste han ved at sætte murstenene på højkant i stedet.

Huset nederst er et træhus der er flyttet fra Hjerm kalkværk og opført i fritiden af Købmand Bred.

Vejene i Bremdal var ganske rædselsfulde, ikke mindst i regnvejr. Da var alle veje så plørede, at et hjem uden støvler var et fortabt hjem.
Når man skulle ind til byen, måtte støvlerne frem. Man gik da op til Købmand Bred, hvor rutebilen havde holdeplads. Inde i Breds butik "parkerede" man støvlerne ved siden af mælkeflaskerne og hentede dem igen samme steds, når man kom hjem.

Gamle og nye fotos fra Tranevej

 
Tranevej 39

Gamle og nye fotos fra Fasanvej

 

Hus beliggende på Fasanvej 39 bygget 1949 og huset med tilbygning er fra ca 1950. Dette hus er i øjeblikket under ombygning, så vi sætter i nyt billede ind senere

Fasanvej 37

Det oprindelige hus blev bygget af baneformand Smidtdorf, som var afholdsmand, men havde da snaps i huset til gæsterne og sig selv, idet han omdøbte flaskerne til medicin. Ulla Brosbøl og Per Kristensen fandt mange interessante ting under nedrivningen. Det oprindelige hus havde været under ombygning flere gange. Derfor fandt man inde i skillevægen et vindue. I stedet for at pille vinduet ned, monterede man blot en plade over på begge sider. Dele af tagkonstruktionen var i 2 lag. Det nyeste var bygget oven på det gamle.

Gamle og nye fotos fra Sneppevej

 

Der var ikke afsat penge til vejene i Bremdal, så beboerne måtte selv lægge kræfter til, hvis vejene skulle forbedres. Men initiativet fejlede ikke noget. Når kommunen nu ikke ville betale det hele, så mente man, at de ville yde et tilskud, hvis man selv bidrog med noget. Man lavede et vejfond hvor gadens beboere ydede et bidrag til efter formåen og greb selv hakke og skovl for at få noget sat i gang. Her er man i gang med at sætte kantsten til et fortov. Set fra venstre: Mogens Jusjong Hans Andersen, Knud Kyndesen, Bent Nyskov, Jens Vang og William Jacobsen. Her ses de ud for Sneppevej no.12

Bette Spøttrup" Sneppevej 9

Thomas Zinger var smedesvend ved Gimsing Smede og maskinværksted (købmand Breds far), byggede dette hus i Bremdal. Det kom snart til at hedde "Bette Spøttrup", fordi den var opført med tykke mure og skæve vinkler.

Thomas Zinger var årsag til at Købmand Bred flyttede til Bremdal, fordi Thomas argumenterede kraftig for for områdets muligheder.
Huset blev nedrevet i 2005

"Kauls" hus. Sneppevej 2

blev også kaldet for "spøgelseshuset". Christian og Sonja Kaul byggede selv huset i 1951 og det fortælles at Kaul havde mere puds på tøjet end på loftet, da lofterne skulle have en omgang kalkmørtel.
Nede i forgangen blev der opsat Bremdals første og eneste mønt telefon. Taget var til tider utæt, så vandet dryppede ned i stuen, hvor Sonja havde stillet en stor balje op for at opfange regnvandet.

Christian Kaul var formand for Grundejerforeningen i en periode.

Fjordvejen

Billede til venstre. Fjordvejen og dæmningen, som den så ud da jernbanen mod Thisted (Oddesund) var lagt over dæmningen. Billedet til højre. viser hvorledes vejen så ud da det var belagt med brosten.

Fjordvejen var på det tidspunkt den oprindelige Thisted landevej og krydsede jernbanesporet lige uden for Struer , hvor det var opført et bomhus. Senere blev dæmningen udbygget med 2 vejspor på hver side af jernbanen.

Dæmningen set fra Struersiden mod Bremdal i 50'erne. Billedet til højre viser datidens vejbelægning, brosten.

I dag kan man se hvor smal Thistedvejen var på det tidspunkt. Resterne kan nemlig ses på det sidste stykke af fjordvejen lige før den svinger ud på Thistedvejen mod nord.

Det var tæt på, at dette lille stykke vej, skulle brækkes op og asfalteres, men takket være de mange protester fra Bremdalboere og Struerboere, blev planerne skrinlagt. Lad os bevare den lille stump historie.

Bolig tilhørende gartner Madsen, som blev beboet af daglejere og benyttet som feriekoloni for Københavnerbørn. Bygningen findes på Fjordvejen 24.

Vejen til Bremdal Strand og Bremdal Strand

Bagerst finder man Madsens båd byggeri. Dengang kunne man campere direkte på stranden, som havde et fine besøgstal op til 2000 gæster på en varm sommerdag.

 

Foto øverst til venstre: Strand og campingplads Juli 1962. Øverst til højre ses Madsens båd byggeri. Nogen vil måske fristes til at mene, at det er det hvide hus på fjordvejen, men det hvide hus var i 1962 temmelig grå, se billedet til venstre med pilen.

Et særtog fra Herning kørte direkte ud Bremdal strand. Man steg af ved trinbrættet ved "Madsens undergang" en lille viadukt, som i folkemunde den dag i dag hedder "Madsens undergang". For at komme til viadukten måtte man følge en sti på gartner Madsens jorden. Deraf navnet. Men man skal nu ikke underkende, at navnet på viadukten "Madsens undergang" også skal tolkes på en anden og mere humoristisk måde

 

"m/s Ørnen"

Rejsende til Struer kunne tage med bådfarten til Bremdal Strand.

På billedet ser vi skipper Huvald Lassen og hans kone Else.
Skipper Lassen var storryger, men kunne kvitte 20 smøger om dagen, når han var på afvænning.
Det betød at han så kun røg 60 cigaretter om dagen imod de normale 80.

Rutefarten gik fra Struer havn ved "Sarpsborgpigen" og til en landgangsbro ved Bremdal Strand.

Landgangsbroen lå lige ud for Ternevej.
Billedet med landgangsbroen viser Anna Marie Andersen (Fasanvej 9) med børnene Leif, Jonna, Henny og Jette



Bremdal stadion, planeret med grus fra Bremdal torv, hvor der var en sand høj. Man husker stadig en stor fodboldkamp til fordel for Ungarn, som satte Bremdal på den anden ende.

Byen var bogstaveligt talt en stor parkeringsplads for tilkørende biler. Folk parkerede deres biler på samtlige veje, fortove, græsplæner, indkørsler, ja alt hvad der var tilgængelig for et hjulpar.

I dag er området inddraget til Bremdal Camping, men en del af sporene fra "stadion tiden" kan stadig ses.

Handelstorvet

 
Købmand Breds forretning. Man kan se at der er lavet en ny tilbygning til venstre. Den oprindelige bygning blev opført i 1951 og butikken indviet november 1951. I 1953 blev der lavet en tilbygning (døren og venstre vindue). Til venstre for forretningen skimtes den gamle Bremdalvej, som førte ned til Strandgården.

 
Slagter Orla Bredgård Jensens forretning. I dag benyttes bygningen som radioforretning. Huset til venstre på højre billede er et træhus, som købmand Laurits Bred byggede i sin fritid.

 
Bremdal Købmandshandel opført af købmand Karl Lauritsen i 1951 og blev indviet sommeren 1951 i klar tids konkurrence med købmand Bred, som først åbnede november 1951.
Der var dog lige den pointe ved købmand Lauritsens butik, at det lille skur til højre i billedet der var købmandshandel i starten. Men så var konkurrencen også igangsat mellem de 2 købmænd i Bremdal. Det blev købmand Laurits Bred, som overlevede og købmand Lauritsen måtte afvikle forretningen.
Bygningerne blev solgt og i nogle år fungerede den som systue. I dag ejes bygningen af radioforhandler Viggo Kristensen, Bremdal Radio, som først inrettede lokalerne med en meget stor privatsamling af gamle radioer. I dag fungerer bygningen en radio og TV forretning

Rørsangervej

Rørsangervej 37, Rita og Kaj Ravns hus

Hvem er på billedet til højre?

Rørsangervej 33 Anny og Herman Madsen

Alle naboerne hjælper til med byggeriet

Hvem er på billederne?

Rørsangervej 31. Inger og Werner Flissikowski.
Werner lavede nogle eksperimenterende både og som det ses på billedet udløste det en vejfest.
Hvem er på billederne?

Naboer i fælles hjælp!

Ryan Thinggaard, Kærløbervej 24 mener at de
personer, som trækker vibratoren er:
Længst til venstre: Ryan Thinggaard Rørsangervej 39
I midten: ???
Længst til højre: Henning Dam fra Nr. Nissum

men hvem er midterpersonen?
og hvem styrer vibratoren?

Bremdalvej

Bremdalvej 24 opført i 50' erne. Ingeborg Kristensen befinder sig stadig godt i omgivelserne og ses tit og ofte kørende på knallert, selv om hun er over 80 år. Men når benene ikke bærer så godt længere, så er det da godt man har en knallert at køre på.


En af de første huse som Viggo Bojsen opførte var på Drosselvej 23, som senere kom til at hedde
Bremdalvej 23.
Huset som det står i dag, nu med indgang fra Tranevej

Udsigt fra Bremdalvej 23 ind over Struer, Urmager Astrups hus ses ligefor på hjørnet af Bremdalvej og Tranevej Svend Åge Bojesen graver foran huset under opførelse. Ved siden af står Sten Larsen

Fra venstre: 1.Tømrer Hansen, Humlum, hans drenge står i vinduet og drikker sodavand. 2. Christian Moesgaard, Fasanvej 3. Ville Korslund Bremdal, 4. Poul Borg som var Villes Svoger og boede i gartnerboligen i Knarbjerg, 5. Vigo Bojesen, Sønnen Jens Viggo, Anna Bojesen og datteren Bodil Bojesen og Borgs 2 børn. Tv. Jens Kristian og Th. Anette

Bremdalvej 23 1960 Rejsekrans og flag, man ser ikke mange huse på den side af Bremdalvej i 60'erne Bojesens første bil en gammel Hilmann 

Vibevej

Vibevej no 27, 29, 31

Tømmermester Verner Olsens hus lå på Vibevej no 27. Det var ubetinget områdets bedste håndværker i tømrer og snedkerfaget, hvilket understreges af, at Verner Olsen havde opnået guldmedalje i faget. Selv den dag i dag kan man se Olsens døre og vinduer i Bremdal beboelserne.

Knarbjerg

Knarbjerg beboerne ville under ingen omstændigheder være i bås med Bremdal beboerne, selv om afstanden imellem de 2 bydele var under 1 km og det gik mange år inden de 2 bydele kunne være fælles. Nu er de 2 bydele vokset sammen. Knarbjerg havde deres egen købmand fru Jenny Christiansen, som boede i hjørnehuset. Bygningen er nu revet ned, men lå på hjørnet af Fjordvejen/Strandbjerggårdvej mod Fredensvang

At komme til Venø krævede et godt "vand og rystesikker" køretøj. Vejen var dårlig og dæmningen stod ofte under vand. Men man var dog i gang i 50'erne med at lave en ordentlig og farbar vej til Venø-boerne

Gåden blev løst!

Nu er bebyggelsen bag ved Valdemar Hersom blevet lokaliseret efter mange interviews. Der har været gættet på mange lokaliteter, så som Vibevej, Bremdalvej 24, Fjordvejen 26, Fasanvej 13.

Men det hvide hus ligger på adressen Fasanvej 31, se nederst tv. (læg mærke til vinduet bag ved tilbygningen, som støder helt op til hjørnet) og huset lige bag ved er Tranevej 26. Det sidste hus yderst til venstre var et sommerhus, som ikke længere eksisterer.

 


Læs videre her om Bremdal
..fortalt af byens ældre!