Living Dimension, kom som produkt, til verden under II verdenskrig,
hvor den Østriske læge og videnskabsmand Peter Rotschild
under den tyske besættelse var i landflygtighed og havde
taget midlertidig ophold staterne, hvor han studerede forskellige
emulsionsformer til medicinsk anvendelse.
Som specialist i hudsygdomme var han interesseret i at finde
det bedste grundlag for en grundemulsion, som ikke gav bivirkninger
på de forskellige hudtyper. Målet var at finde en
grundemulsion, som dels kunne bære de medicinske fedt og
vandopløselige lægemidler og som ikke gik i forbindelse
med disse og i værste fald kunne ændrede den medicinske
forudsætning for at skabe en perfekt målemetode med
og uden lægemidler. (Placebo test).
 |
Under undersøgelserne bemærkede han, at Vitamin-A
forbindelserne, Vitamin-B forbindelserne og Vitamin-F var en
stabil emulsionsemulgator.
Dels var den i sin struktur simpel, men kompleks at fremstille
og dels var den upåvirket af vandopløselige og/eller
fedtopløselige lægemidler. Han opdagede også,
at Vitamin-A kunne optræde i forskellige former, hvoraf
en af dem i en knækket (cis-forbindelse) var mere hudvenlig
end A-vitaminsyre og mere regenererende.
I 1948 udtog han patent på opdagelsen, hvorefter A-E-F
vitaminkomplexet og 13_cis-Retinsyre af Vitamin-A (Retinyl-Palmitat)
var en realitet. Patentudtageren var Biologica Research Center
i England |
Som hudlæge opdagede han egenskaber i denne kombination,
idet huden bedre optog de umættede fedtsyrer og at hudens
udseende blev bedre, end hvis han brugte de traditionelle lægemidler.
Han begyndte derfor at eksperimentere med forskellige sammensætninger
i denne "plejende" grundemulsion og snart var laboratoriet
mere en produktion frem for et eksperimentarium. Det viste sig
senere, da bjergbestigning blev et af de store udfordringer,
specielt for englændernes fornemmelse for nye farlige udfordringer,
at Peter Rotchilds produkter var velegnet til huden pleje i de
store højder.
Peter Rotchild udviklede derfor en solbeskyttelsescreme til de
engelske Mount Everest bestigere. Disse solcremer blev hurtigt
berømt. Peter Rotchild og sønnen lavede en
kommerciel produktion. Det kom til at hedde Rotschild & son
ltd.
Også andre produkter kom frem under forskningen. 13-cis-retinsyren
blev stabiliseret i en enzymholdig salve bestående af polydiol
og polyvoks, som havde en fabelagtig evne til opheling af brandsår
og betændelser (bl. neglerodsbetændelser). Dette
produkt er uforandret siden sin opdagelse og hedder LD 1. Med
dette produkt startede jagten på det perfekte hudplejemiddel.
I 1969 startede produktionen af en ny hudplejeserie hos Mucos
emulsionsfabrik i Tyskland, idet tyskerne var verdens førende
eksperter i komplekse kemiske sammensætninger. Selv om
stofferne var baseret på naturlige grundstoffer, måtte
man ty til den kemiske industri for at få stofferne sammensat
på den rigtige måde. Rotschild tog samtidig rettighederne
på solprodukterne med til Mucosfabrikkerne, men måtte
dog afgive licens afgifter til sønnen i England.
Fabrikken flyttede senere til Geretsried, da pladsen i München
blev for trange.
  |
|
Rothchild & Sons. Ltd havde licensrettighederne
til solprodukterne, men med starten af Mucos fabrikkernes produktion,
fik faderen Peter Rotchild en licensaftale om at producere produkterne
til Living Dimension |
Den 18/5 1981 var med. kosmetikerin Irene Jordan tilfældigvis
på et kursus i Hamborg og faldt over produktet i de karakteristiske
blå indpakninger, hun fik nogle prøver med hjem,
afprøvede dem og blev begejstret over produktets store
muligheder.
Irene Jordan havde stadig forbindelse til sin tidligere tyske
chef prof. dr. med. habil Stefan Chlebarov, som nu var på
universitetsklinikken i München. Da hun nævnte produktet
overfor professoren, svarede professoren: "De kender da
godt et af produkterne fru Jordan. De kender da godt professorens
salve no 1!!!".
Det viste sig at Irene Jordan og prof Stefan Chlebarov allerede
havde testet produktet, mens hun var ansat på hospitalet.
Nu havde hun så fået vished for, at produktet var
kommet på det kommercielle marked og tog straks kontakt
til Mucos fabrikkens direktør, som hun kendte fra det
tidligere medicinske samarbejde. |
|
At "doctorens salve no 1" var kommet i kommerciel
produktion og havde fået et navn, betød også
at der var blevet en organisation bag salget. Salgsorganisationen
var ikke Mucos, men Poly Chemie i Wien, som havde oprettet en
salgsorganisation for Living Dimension i 70'erne.
Den næste overraskelse fik Irene Jordan, da hun opdagede,
at dette firma kun lå få hundrede meter fra hendes
forældres adresse i Wien!
I 1982 startede Beauty Center Bremdal importen af Living Dimension
til danske kosmetologer.
I 1985-86 flyttede man hele LD produktionen til Wien. Det
nye produktionsselskab
blev dannet ved en fusion af 3 selskaber.
Det var Mucos GmbH, som lavede LD-hudcremer. Diosapharm
i Wien, som lavede Fangomasker,
Augenlifting, Decoltemaske, Kräuter Lotion m.fl. og Poly-Chemie,
som var et rent handelsselskab. Det nye selskab kom til at hedde:
Diosapharm Cosmetics International G.m.b.h.
I 1983 opdagede Irene Jordan en Italiensk kropsplejeserie,
som hed Yoga og hun startede importen fra Milano. Det var en
aldrende direktør, som ikke altid havde tid til at producere
denne fortræffelige serie, så mange gange kunne vi
ikke få varene. Vi havde nogle prøver med til Mucos
laboratorier, som undersøgte indholdet og sammensætningen,
men de kunne ikke umiddelbar finde ud af produktionsmetoden.
Til vor store overraskelse, købte Diosapharm i 1988 den
Italienske kropsplejeserie, Yoga.
Vor lille præsentation havde dermed gjort indtryk på
både direktion og laboratoriet. Problemerne med leverancer
af Yoga, var dermed overvundet.
Samarbejdende laboratorier og producenter
Living Dimension udviklinger sker ikke blot i Wien, men i et
netværk af specialister rundt omkring i verden. Sphingoliposomerne
blev f.eks udviklet i samarbejde med bl. a. Kosmetikfirmaet Dr.
Eckstein og Drago Biochemie.
Ekstraktionsteknikken, hvormed man kan fremstille f.eks. collagen
natives, collagenase, ionbyttere m.m. udvikles hos Drago-Biochemi
i Sweiz.
Emulsionsudviklingen og urteekstraktion udvikles hos Diosapharm
og Mucos gl. laboratorier o.s.v.
På den måde, kan LD medvirke i de nyeste forskningsresultater
og det er årsagen til at indholdet i Living Dimension hører
til verdens højeste standard.
Forbrugernes krav blev kun delvis indfriet
 |
De tidligere produkter i den blå pakning, faldt ikke nødvendigvis
i forbrugernes smag. Mange synes at de var kedelige og "pyntede"
ikke på badeværelset. Mange Living Dimension forhandlere
berettede på kurser og møder, at produktet var svært
at sælge, på grund af udseendet. Men en brav kosmetolog
fra Nordjylland, slog i bordet og sagde, at hun bestemt ikke
havde problemer:
"Kunderne vælger Living Dimension hos mig, når
de har hudproblemer og så er de bedøvende ligeglad
med udseendet. Man køber da ved gud ikke hostesaft, på
grund af udseendet, men på grund af virkningen!!!"
.........og det er jo så sandt, så sandt, men vi
var alligevel nødsaget til at lægge pres på
virksomheden for at få et moderne design. |
I dag er Living Dimension blevet en "moderne" hudplejeprodukt.
Designet er moderniseret og afstemt til forbrugernes behov for
det "pyntelige", indholdsmæssig har været
mere forbeholdent. Man opfylder ikke ønsket om at blande
UV-filtre i dagcremerne, som mange andre virksomheder gør
ud fra det fakta, at UV filtrene kan give eksemer og allergier.
Man blander mindst mulig duftstoffer i af samme årsag,
og enkelte æteriske olier er helt bandlyste.
Living Dimension er gået på et godt kompromis med
hensyn til indpakning, men når det gælder indholdsstoffet,
så går man mere efter virkningen frem for hvorledes
de dufter.
Det er tusinder af Living Dimension kunder glade for i dag. Når
først man "opdager" Living Dimension, så
slipper man den ikke uden videre igen.